Baggrund

BaggrundMin baggrund er et broget livsforløb, hvor jeg konstant har skulle tilpasse mig til nye miljøer, hvilket har givet mig en rastløs sjæl. Jeg trives i uvante omgivelser og elsker forandringer.

Jeg har altid tegnet og malet. Århus blev dog stedet, hvor min kreativitet nåede nye højder. Jeg fik endelig mulighed for at udvikle mine kunstneriske færdigheder på Århus kunstskole. Efter nogle år måtte jeg dog erkende, at der var en anden side, der skulle afprøves…

Galleri Bomhuset har i mange år været fast udstillingssted.

Inspiration

Inspiration Mine værker bølger i mange retninger. Jeg elsker at eksperimentere og udvikle min streg og udtryksform.

Det seneste års tid har jeg leget med blæk på papir. Blækket giver mulighed for at lave “lag på lag”, hvilket giver farverne dybde.

Hvert nye værk påbegyndes med skitser i blyant. Herefter rentegning med en tynd sort streg for at understrege formen. Blækket påføres i forskellige kombinationer for at fremhæve motivet og detaljerne.

Mine billeder tager udgangspunkt i feltet mellem mennesker og begivenheder. De er visuelle kommentarer. Temaer som uro, facade, vold, konflikt, afhængighed og følelsesmæssige relationer er den primære drivkraft…